Gå til Forsiden
Marinavejen 6
5300 Kerteminde

mail@kerteminde-kajak.dk
Gå til Forsiden
    




   
Glemt el. Ret pasword
 

Indtast den besked der skal sendes som SMS

         
Kategori: TUR Klubtur: Silkeborgsøerne Oprettet: 14-06-2019 05:26
Af: 568
 

Weekendtur – Silkeborgsøerne – Gul tur

Lørdag/søndag 21-22 september 2019.

 

En anderledes kajaktur fra det man oplever på havet og der er rig mulighed for at se isfugl.

 

Turen tager udgangspunkt fra Silkeborg Sø Camping https://seacamp.dk/, hvor der er mulighed for at leje værelse, hytte teltplads mm.

 

Turbeskrivelse:

Lørdag

Efter ankomst og indlogering på campingpladsen, spiser vi vores medbragte frokost for derefter at gå på vandet, hvor vi ror vestover gennem Silkeborg Langesø til Ørnsø over Almind Sø, hvor der en overbæring på ca. 600m. Efter en tiltrængt pause går turen videre gennem den nordlige del af Brassø, hvor vi udforsker bugter og skjulte søer. Via Gudenåen og slusen i Silkeborg er vi igen tilbage til campingpladsen. En tur på ca. 18-22 km.

Vi spiser sammen på campingpladsen, hvor vi får maden udefra (skal bestilles, da der ikke er cafe/restaurant på campingpladsen).

Søndag

Efter fælles morgenmad, pakkes hytter og værelser sammen, da vi skal være ude af disse senest kl. 10:30 (ekstra tid kan tilkøbes). Telte og campingvogne skal først være ude senest kl. 16.

Turen går denne gang østover gennem Silkeborg Langesø nedstrøms Gudenåen og retur. Afhængig af tidspunkt for afgang, humør, vind og vejr vil turen være på ca. 10-15 km, med pause undervejs til at spise madpakke. Vi returnerer til campingpladsen ca. kl.12:30. Afgang mod Kerteminde kl. 14, med forventet hjemkomst ca. kl.16.

 

Praktisk info:

Vi mødes ved klubben lørdag den 21. september kl. 9:00, hvor vi pakker trailer.

Trailerplads. Hvis du skal have en kajak med trailer, skal du tilmelde dig trailerplads i kalenderen. Trailertransport af kajak er kun mulig, hvis der også kan skaffes en/to trailer-chauffører.

Trailerchauffør. Hvis du har mulighed for at køre med trailer, må du gerne tilmelde dig som trailerchauffør i kalenderen.

Kajakvogn. Der er en overbæring på ca. 600 m og, tag eller evt. lån en kajakvogn med. Vi deles om de kajakvogne, som medbringes.

Du skal selv have madpakke og drikkevarer med til frokost den første dag. Frokost på anden dagen kan sammensættes af rester fra morgenbordet, evt. med det du selv medbringer.

25 kr. til slusen i Silkeborg.                

 

Indkvartering skal du selv sørge for, men der er god mulighed for at booke sig ind på Silkeborg Sø Camping https://seacamp.dk/, hvorfra turene tager udgangspunkt fra.

 

Der vil blive sendt en mail ud vedr. fælles bestilling af aftensmåltid lørdag.

 

Hvis du kun ønsker at deltage lørdag, kan dette også aftales. Giv besked til Tom (793)

 

Turleder og guide: Knud (487)

Turhjælper: Susanne (486) og Hanne (792)

Infoguide: Tom (793) tom.rugaard@outlook.dk, som du kan henvende dig til med spørgsmål.

 
StartDato: 21-09-2019 09:00
SlutDato : 22-09-2019 16:00
Tilmeldingsfrist: 20-09-2019 00:00