Gå til Forsiden
Marinavejen 6
5300 Kerteminde

mail@kerteminde-kajak.dk
Gå til Forsiden
    




   
Glemt el. Ret pasword
 
Nyhedsspalten
Kajakker og havnefest

Kerteminde Kajakklub havde sagt ja til at stå for det første indslag ved havnefesten, og efter to træningspas, hvor Teknik 2 og 3 blev konverteret om til øvedage, var vi klar med et program.

Det var ikke helt uden premierenerver, at 14 af os mødtes lørdag middag, hvor vi fik de sidste detaljer på plads4 andre personer ventede på fiskerihavnen, som skulle hjælpe Søren til opvisningen.

Stefan skulle speake showet og Ulf ville padle lidt rundt i fiskerihavnen på sit SUP-board med en kasse øl fastspændt. Vi andre - Charlotte G, Lene N, Jan M, Claus O, Michael J, Martin, Helle A, Marianne V, Rikke, Søren, Lise og Mikael A – gennemførte dette program:

1:                        
Vi roede ind i fiskerihavnen på række og udførte et telemarksving, hvorefter vi gik i flåde

2:                         
Søren lavede standard grønlænderrul efterfulgt af standard håndrul

3:                         
De to yderste i flåden - Charlotte og Lene – byttede kajak ved at gå henover rækken af kajakker. De hilste pænt på hinanden halvvejs. De byttede også tilbage igen, og halvvejs holdt de en velfortjent pause over en dåseøl

4:                         
Søren udførte et reverse sweep roll og et reverse sweep roll med kastetræ

5:                         
Herefter testede vi hvor mange roere der kunne sidde på Claus´ kajak. Vi kom imponerende 10 mand op at sidde, inden vi alle trillede i vandet igen

6:                         
Søren lavede et stormrul samt et stormrul med krydsede arme

7:                         
Alle lavede en selvredning efter eget valg – og der blev lavet Cowboyredninger, Rumbaer, Wet entry fra siden – Wet entry med kolbøtte – Kolbøtteredning og Rock og rul redning

8:                         
Helle og Mikael lavede to rul i 2-kajakken

9:                         
Søren rullede først med én person på spidsen af kajakken, herefter med to og tre personer.
Spændingen var intens, da han forsøgte sig med fire mand på den spinkle grønlænder kajak, men desværre lykkedes det ikke helt

10:                       
Alle kajakker lagde sig på linje og vi udførte herefter på skift et rul – det såkaldte: The Rolling Wave

Stefan takkede publikum og vi roede herefter alle ud af fiskerihavnen og fortsatte over på den anden side af havnebassinet, og gav publikum her en opvisning med diverse rul.

En god markering af Kerteminde Kajakklub – tak til alle for jeres strålende indsats.

 
Med venlig hilsen
568, Udmeldt
Oprettet: 05-08-2018 06:45
Udløber : 01-09-2018 23:59
Retur