Lige nu er 6 af vores klubkajakker skadede og for 4 uger siden var de alle i orden.

Tøkk og Idun - de 2 gule North Shore-kajakker har vand i de 2 indre skotter og vejer derfor et par kg for meget og så er de begge revnede i bagkanten på cockpittet. De sidste skade opstår, når man skal ned i cockpittet og starter med at sætte sig på bagdækket og lader sig glide ned over ryglænet.

Nanok vores hvide grønlænderkajak er utæt

Hermod har en glasfiberskade efter en tur i Lillebælt, måske en transportskade med for stramme remme/høj hastighed/vind.

Ægir - cockpitkarmen er løs, så den skal en tur til Struer og limes indenfor garantien.

Neptun - sværdet kan ikke trækkes op efter Thurø-turen. Sandsynligvis er kablet ødelagt fordi man har glemt at trække sværdet op, før den kom på land.

Vi skal altså passe bedre på vores klubkajakker. Der sker slet ikke så meget med de private kajakker. Bestyrelsen tager det op på sit næste møde efter sommerferien, hvad vi kan gøre. Og så skal det nye kajakudvalg tage højde for at vi kun indkøber stærke klubkajakker. Måske skal vi gå helt over til plastkajakker som Oasis, Seayak og Kodiak?

Vi skal måske også arbejde lidt med vores kultur. Det kan vore, at når vi kommer hjem med en skade, at man starter med at se om man kan lave den selv, og spørger sig for hvordan?. Kan man ikke det, kan man måske finde en, der vil lave den, og så give fx give en lille erkendtlighed, for at det bliver lavet (1 flaske rødvin?), der viser at man er glad for at den anden lavede det. Det er ikke godt nok bare at lægge den ind i kajakstalden eller skrive i bogen og forvente at andre laver den.