Gå til Forsiden
Marinavejen 6
5300 Kerteminde

mail@kerteminde-kajak.dk
Gå til Forsiden
    




   
Glemt el. Ret pasword
 
Nyhedsspalten
Klubkajakkerne

Det er på vej til at blive sommer, torsdagsroning med instruktør er allerede i gang og frigivelseshold 1 (mandag) og 5 (tirsdag) starter lige om lidt - i starten af maj. Det gør, at der bliver rigtig meget brug for vores klubkajakker.

På søndag tager vi de sidste klubkajakker hjem fra svømmehallen, og så er de alle på plads i kajakstalden. Onsdagsholdet ser, om der er fejl og mangler, og om vores spraydækkener er i orden. Så alt er klart.

Men vi skal også hjælpes ad med at holde vores klubkajakker i bedste stand og parate til frigivelsesholdene. Onsdagsholdet gør en forbilledlig flot indsats, men vi andre skal også hjælpe til. Her følger nogle gode råd om, hvordan du kan gøre det:

- Overhold altid bookingen - tag aldrig en reserveret kajak - husk at se i bookinglisten. Men husk at du skal have taget kajakken 10 minutter inden bookingen starter, for ellers må alle tage den.

- Book ikke en plastikklubkajak til en privat tur mandag eller tirsdag, hvor du ved, at den skal bruges, og book ikke en klubkajak torsdag aften, hvor den skal bruges til roning med instruktør.  

- Hvis du har din egen kajak, så brug så vidt muligt den, medmindre det er, fordi du gerne vil prøve en anden kajaktype fx  Brug især din egen kajak hvis du skal på teknik-kursus, bølgekursus, IPP3 kursus, klubtur mm. Det er ikke i orden at bruge en klubkajak, fordi man ønsker at skåne sin egen.  

- Tag altid sværdet eller roret op, inden du går på land eller tager kajakken op på broen. Vi bærer altid klubkajakkerne op på broen eller på stranden - aldrig slæbe den op eller ro direkte ind på stranden. Hvis du ikke kan komme op fra kajakken, så kom på teknik 1 eller 2 og lær det.

- Skyl kajak og udstyr af med ferskvand for ikke at få salt ind i kajakstalden, tør kajak og udstyr af og læg det på den rigtige plads. Ofte kniber det med at få tørret vandet op i cockpittet og i lasterummene og at få spraydækkenet på den rigtige kajak - se nummeret.

- Skriv altid fejl eller mangler i "Kajakbogen" på skrivebordet, medmindre du selv kan klare reparationen. Husk at vi har værktøj i et skab i hallen.

 
Med venlig hilsen
19, Udmeldt
Oprettet: 29-04-2017 10:37
Udløber : 30-06-2017 23:59
Retur