Kerteminde Kajakklub blev etableret i juni 2005 og er således stadig en ny klub. Det betyder, at der hersker en udbredt pionerånd og er en meget åben indstilling. Mange er aktive med at gøre det, som de er gode til, og det de vil bidrage med. Ikke alle søm er slået i væggen endnu, og vi prøver os frem og finder nye veje og samarbejdsflader.
Vi gør os umage med at tage godt imod alle, især nye medlemmer.