|
Revideret 7. juli 2006 af Gorm
Om sikkerhed på ture - Gode råd til turlederen og til begyndere Vi er i 2006 i den situation, at vi næsten altid ror med ikke-frigivne og nybegyndere. Derfor skal vi være virkelig på vagt om sikkerheden på alle ture og onsdagsroninger.
Inden turen • Vi hilser på alle og finder ud af, hvem der er turleder, der bestemmer og tager ansvaret. • Turlederen kalder alle sammen, og danner sig et overblik over, hvem der er med, hvem der er frigivet, hvem der er ved at tage kurset, og hvem der er helt nybegyndere. • Turlederen beslutter hvad der kan lade sig gøre, når vejret og deltagernes kun-nen tages i betragtning. Turlederen skal sige nej til nye kajakroere og ikke frigivne roere, medmindre det er fuldt forsvarligt at tage dem med (roligt vejr, plan om en kort tur, erfarne roere med, der kan følge med og tale med den nye). Vi tager ingen chancer med de nye. • Det er erfaringen, at nybegyndere og ikke frigivne, der ikke ror regelmæssigt, vælter meget let i bølger især i havnemundingen, har svært ved at manøvrere og lader sig lokke med på for lange ture. Det er bedre, at turlederen siger nej til en begynder – især på lørdagsturen, der ofte er for lang. • Det kan være en god ide at lade helt nye prøve en lille tur i havnebassinet, in-den de må tage hjem, mens I tager på tur, med besked om at komme igen en onsdag med en god vejrudsigt eller melde sig til kurserne. • Hvis I er mere end 8, så deles gruppen op i grupper på 6 – 10, der har mindst 2 frigivne med hver. En til at ro foran og en til at ro bagved. Turlederen kan ikke holde øje med mere end 8 roere alligevel. • Turlederen laver aftaler med deltagerne om: o Hvor vi ror hen – grupperne kan godt ro i hver sit tempo eller i hver sin retning o At alle grupper på et bestemt tidspunkt – fx kl. 20 eller 20.30 - vender om, så er der en god chance for, at vi er tilbagei havnen på det samme tidspunkt. o At vi ror to og to - lav evt. pardannelse mellem frigivne og ikke-frigivne o Hvem der tager sig af nybegyndere – udstyr, instruktion, hjælpe ned i ka-jak og holde øje med også i havnen, sikkerhed mm. o At vi skal holde os sammen i gruppen, så der kan være kontakt fra den forreste til den bagerste. o At vi ikke ror ud til siden og tager turen hjem alene parallelt med resten • Husk pagajflydere og pumpe i alle grupper • Husk at låse containeren inden I tager af sted
På turen • Turlederen ror bagerst og holder løbende øje med, at alle er med og laver lø-bende aftaler med de andre erfarne. • Alle medvirker til, at der er kontakt mellem den forreste og den bagerste roer. Vi skal hele tiden kunne råbe hinanden op. • Det er godt, at en eller 2 ansvarlige slutter feltet • Vi efterlader aldrig, aldrig en af de nye eller en ikke frigivet bagude. • Vi efterlader aldrig eller ror fra nogen uanset frigivelse – heller ikke et par af en ikke frigivet og en frigivet, undtagen det er aftalt, og vi er nær land. • Medvirk til at gruppen altid holder sig langs kysten både ud og hjem. Erfaringen er at mange har svært ved at holde sig til kysten på turen fra Stavres Hoved til Marinaen. • Når vi vender, og skal hjem, fornys aftalen med alle. Det er altid på hjemvejen at aftalerne glipper – havnen er i synsfeltet!
Efter turen Det er en god ide, hvis vi har lidt hygge og snak om turen og klubben over en kop kaf-fe og en småkage efter at kajakkerne er lagt på plads og vi har fået tøj på. Vær selv med til at skabe det – turlederen har haft nok at gøre. Overvej sammen, om der på turen skete noget, som vi kan lære noget af – Vi er stadig begyndere i faget kajakroning som klub.
Turudvalget – Steiner, Ole, Leif og Gorm
|