Safety first

Vel hjemme efter en dejlig tur på Kertinge Nor i dag kom jeg til at tænke over, hvorfor vi gør det her. Hvorfor vi har en klub? Hvorfor vi bruger så meget tid på frigivelseskur-ser i disse uger? Hvorfor vi tager på tur denne lørdag, lige som vi gjorde i onsdags og sidste søndag?

Jeg vil nu ikke have hele æren for at tænke. Faktisk snakkede vi en del om det på tu-ren. Altså hvorfor det giver mening at være med i en klub og ikke nøjes med at være garageroer. Garageroerne gør det billigere og sikkert også mere behageligt, for man behøver ikke at ro i blæsevejr, bølger og regn, som vi har gjort på frigivelseskurserne, på klubaftenen i onsdags og sidste søndag. Og så kan man ro alene i sit eget tempo uden at skulle tage hensyn til andre.

Der kan være mange gode bud på de stillede spørgsmål, men jeg mener, at det hand-ler om sikkerhed og udvikling af vores egen kajakroning.

Sikkerheden
Sikkerheden ligger i at lære, hvordan man bjærger sig i al slags vejr. Det handler både om at kunne komme op i kajakken, hvis man vælter, men også om at lære sig rutiner til at ro, så man ikke vælter, og om hvordan man kan og skal hjælpe hinanden, hvis den vanskelige situation opstår.

Sidste søndag den 21. maj var vi 11 kajakker af sted til Munkebo. Vi var 4 frigivne roe-re og 7 ikke-frigivne og havde blæst fra vest. Inden vi tog af sted, aftalte vi at følges ad to og to, og hvilken side vi ville holde os til i fjorden. Efter en ret hård kamp med stærk modgående strøm i havnen og modvind og modbølger i fjorden spiste vi frokost i læ på en skråning ved Ladbyskibet.

For ikke at blive for trætte vendte vi derefter snuden hjemad til en magssejlads med vinden i ryggen – troede vi. Der gik ikke mere end 10 minutter, før en af de nye lå i vandet på grund af en forkert sø (som det hedder i søforhør), og måtte prøve en mak-kerredning for første gang. Heldigvis var makkeren Leif Romsø, der uden tøven kunne instruere til en perfekt redning.

Da Leif og jeg fik set op igen, var vi sakket meget bagud, og kajakkerne var spredt og spredte sig mere og mere, som vi kom ud i bredningen inden havnen. I en halv times tid havde Leif og jeg travlt med at tælle til 9 kajakker på vandet. For vinden var hård, bølgerne uforudsigelige, og strømmen var kraftig. Leif og jeg var ikke trygge ved den store spredning, der ville betyde, at vi ville være 5 – 10 minutter om at nå frem, hvis nogen væltede. Heldigvis var de frigivne Ole og Erling med i hver sin side af fjorden.

Alt gik godt og vel inde i havnen efter en lidt hård tur på i alt 11 km, talte vi sikkerhed. Vi var enige om, at vi skal være bedre til at holde os sammen i dårligt vejr.

Udvikling af egen roning
I dag lørdag, var vi så på en 16 km tur til Munkebo roklub. Vi var 4 nybegyndere og 5 frigivne. Vejret var godt med let vind fra vest. Vi aftalte fra start, hvem af de frigivne, der roede sammen med hvem af de ikke-frigivne. Det gav nye makkerskaber og me-gen snak på vandet. I Munkebo spiste vi en hyggelig frokost i læ af klubhuset inden hjemturen. Ja der var endda tid til at bade ved ombordstigningen ved flydebroen. Der er nogen, der ikke kan lade være.

Det var så på denne tur, at vi snakkede om meningen med at ro i en klub. Selvfølgelig handler det om at opnå en vis grundlæggende sikkerhed, på frigivelseskurserne. Men det handler også om at give sig selv lejlighed til at udvikle sine evner og færdigheder og skabe sig mod og lyst til at kunne ro - også når det ikke er solskin og havblik.

Når man har roet mange km og har prøvet meget forskelligt, kan man udnytte sin ka-jak meget bedre, og man er en mere sikker makker at have med på tur. Som frigiven roer er det en fornøjelse at være med på disse ture og opleve de mange små sejre undervejs. At lære andre at ro i kajak er den bedste måde selv at blive bedre til at ro i kajak. Man bliver stillet spørgsmål og hører mange nye overvejelser.   

Vi laver nogle rigtig gode kurser, hvor der er plads til hygge og småkager til kaffen, og vi har nogle fantastiske ture, hvor alle kan være med, og hvor det er spændende at være med både som begynder og for de rutinerede. Lad os fortsætte linien med at læ-re sikkerhed og udvikle vores roning – både som begynder og som rutineret.
  

Gorm Rønved Larsen – 27. maj 2006